Af Sofie Sander, skolehavekoordinator i Haver til Mavers skolehave i Roskilde
I formidlerteamet hos Haver til Maver sker det ganske ofte at snakken falder på jordforbedring og gødning. Det er et komplekst emne med mange løsninger og nærmest uendelige mængder af råd og vejledninger på nettet.
Som gartner, og skolehavekoordinator i Roskilde har jeg selv gang i mange forsøg med kompost og gødningsblandinger. Her vil jeg dele en helt overordnet vejledning med jer. Hvorvidt man kaster sig ud i Bokashi, lagkagekomposter, animalfrit eller Steiners teorier mm. er det kun interessen, ting til rådighed og sikkert også tiden som sætter grænser.
I Roskilde arbejder jeg på en konventionelt dyrket jord under omlægning til økologi. Den slags jorde kan være meget krævende i både jordforbedring og gødning da der ikke er blevet tilført noget i mange år.
Jorden kan ligesom os mennesker blive ´træt´, hvis den kommer på overarbejde. Det vil sige, at vi forsøger at trække mere næring ud af jorden, end den har at afgive. Et jordstykke kan desuden synke helt sammen om sig selv, hvis der ikke tilføres biomateriale og tørstof over en længere periode. Grøntsagerne gror dårligt og jorden er svær at vande op og har svært ved at holde på vandet.
En jord som ikke bliver tilført biomateriale, eller hvor alt plantevækst fjernes efter dyrkning, vil ikke være i stand til at danne jordaggregater og humus – og det er jordaggregaterne og humus, som holder på vandet og dermed også næringen.
En god dyrkningsjord vil være luftig og let at løfte, hvor en jord uden aggregater bliver tung, sammenpresset og føles lerholdig.
Kend din jord
Jorden er opbygget i lag, og det er særligt de øverste ca. 50 cm, der er interessant for os, da det er her langt de fleste planter har deres rødder.
Jord består af en uorganisk og en organisk del:
- Den uorganiske del består af sten, grus, sand, silt og ler. Det er blandingsforholdet, der bestemmer, hvorvidt man har lerjord eller sandjord.
- Den organiske del består af plantedele, der er på vej til at blive omsat af jordens smådyr, mikroorganismer og svampe. De danner humus ud af de døde planter, og i humusen findes vigtige næringsstoffer, som planterne skal bruge.
Muld er humus, der er blandet med de uorganiske dele af jorden. Hvis jorden har en mørk farve, er det et tegn på, at den indeholder meget humus.
Forbedring af jorden
For en hurtig forbedring af jorden, og dermed vækstbetingelserne for planter, kan man tilføre humus eller halvkomposteret biomateriale og næring i form af animalsk gødning.
Ønsker man en gødningsform uden dyremøg skal man se ind i store mængder komposteret grøngødning så som kløver, brændenælde, alle former for bælgplanter, røllike m.m.
Forbedring af jordens næringsindhold og struktur kan ske på forskellig vis, alt efter hvad man har til rådighed, hvor mange penge man har til formålet og hvor stor tålmodigheden er.
Absolut nemmeste måde er at tilføre produkter som fx Champost eller andet halvkomposteret forbedringsmateriale og en form for animalsk gødning, dog aldrig i pilleform. Dette skal som hovedregel gøres over en årrække, alt efter hvor udpint en jord man har med at gøre. Tilføring af dette skal ske både før og efter dyrkning.
Mængderne kommer naturligvis an på hvor stort jordstykket er. ´Føl dig frem-princippet´ er tit at foretrække. Start med et enkelt stykke jord af overskuelig størrelse. Bland kompost og gødning i jorden, vand jævnlig på det, hvis det ikke regner, og lad det stå uberørt i én til to uger. Løft så i jorden for at vurdere tilstanden. Jorden skal føles luftig og smuldrende – let at løfte med en greb. Den må ikke dele sig i større flager. Hvis det er tilfældet, skal der mere til.
Efter dyrkning
Når sæsonen er slut, kan man med fordel lade alle tilbageværende rødder stå i jorden i nogle uger, inden man vender kompost i igen. Selv over vinteren er det godt at lade jorden og nedbryderne arbejde på højtryk, så her er tilførsel af kompost absolut at fortrække evt. i kombination med fx hestemøg – gerne direkte fra stalden. Her får man også foræret tørstof i form af hø og/eller halm. Herefter kan man med fordel dække jorden til med enten en total-afdækning med plast eller pap, et sået jorddække så som kløver eller en efterafgrøde.
Har man en sammensunket jord kan man benytte sig af jordløsnende planter så som olieræddike som efterafgrøde. Olieræddike er meget anvendelig som efterafgrøde, ofte i blanding med honningurt. Olieræddike har en meget hurtig vækst samt dybtgående rødder, der dels løsner jorden og dels opsamler næringsstoffer. En efterafgrøde eller grøngødning skal vendes ned i jorden inden næste sæsonstart. Dette kan gøre i forbindelse med forårets jordforbedring.
At kende sin jord indgående er altafgørende for en god vækst og høst. At bruge tid på at observere jorden og det der kommer op af den, vil altid være tid givet godt ud. Selv ukrudtsplanter kan i mange tilfælde fortælle os meget om, hvordan vores jord har det. Se, føl og tilfør bliver nøgleordene i denne vejledning.
